Den 30. marts 2017 udkommer en ny graphic novel: Den sidste gode mand, baseret på A. J. Kazinski’s bestseller af samme navn.

Den sidste gode mand er politimanden Niels Bentzon på jagt efter en seriemorder der, med afsæt i en gammel, jødisk myte om 36 retfærdige mennesker på jorden, har udset sig de ’gode’ som ofre. Men hvem fortjener betegnelsen ’et godt menneske’? Snart indser Niels Bentzon, at han står over for en usædvanlig morder med en guddommelig plan. Spørgsmålet er, om det er for sent.

Den sidste gode mand er en 144 sider lang graphic novel i farver, baseret på A. J. Kazinskis bestseller af samme navn. Manuskriptet er blevet til i et samarbejde mellem forfatterne og illustratoren.

Bogen udkom på Politikens Forlag 30. marts 2017.

Anmeldelerne siger:

Ligeså vellykket er farvelægningen. Palle Schmidts teknik med at bruge akvarel hen over de færdigttegnede sider gør “Den sidste gode mand” til noget andet end en almindelig krimi, nemlig en fryd for øjet.

— Kim Skotte, Politiken (4 hjerter)

Selvom du ikke skulle have læst romanen, så kan du godt kaste dig over graphic novel udgaven af ”Den sidste gode mand”. Den kan sagtens stå alene, og jeg kan kun give den en stor anbefaling.

Det er et helt specielt plot, og den kræver et særligt udtryk for at få det mørke og my(s)tiske frem i en grafisk roman, og det evner Schmidt fornemt. Det er ikke klassiske tegneserietegninger, men mere filmiske og stemningsskabende illustrationer.

Krimifan.dk

Den sidste gode mand knytter an til den litterære undergenre, man kunne kalde metafysisk-religiøst baserede spændingsromaner, med Dan Browns og Tom Egelands bøger som oplagte pejlemærker. Palle Schmidts personlige billedudtryk har næppe nogen parallel i den danske tegneserieverden.

–Lektørudtalelse, Steffen Kronborg

Palle Schmidt fører en mean akvarelpensel, lad det være sagt med det samme. Især de mørke, snefyldte scener er stemningsfulde og smukke.

— Trilogien.dk

Palle Schmidts malede streg klæder den kulørte historie godt, og det hele afvikles i et tjept tempo, der gør, at man nærmest blæser igennem knaldromanen, men alligvel også føler, man har fået alle stemninger, miljøer  og detaljer med.

— Århus Stiftstidende

København er gråsprængt, Danmark hvidt, Italien rød; paletten og penselføringen ekspressiv og effektiv: Schmidt formidler lydefrit den elementært spændende historie.

De lidt firkantede og lettere karikerede personer passer fint til selve historien, og de flotte og stemningsfyldte illustrationer, hvor der hele tiden veksles mellem forskellige mørke farvenuancer, er med til at understrege og udbygge historien fra det mørke og vinterlige København. Forsiden er helt eminent flot og lige til en plakat.

Litteratursiden

Teaser trailer:

Læseprøve:

“Making of” video, uploadet af Politikens Forlag:

Download pressebilleder og artwork her.

Læs mere og bestil bogen her.