Mere presse på STILETTO

Der drypper lige så stille anmeldelser ind af STILETTO. Vigtigst af dem alle er nok lektør-udtalelsen, der er afgørende for bibliotekernes indkøb af bogen. Her er anmelderens konklusion:

“Læseren er solidt underholdt hele vejen igennem Palle Schmidts hæsblæsende historie, der samtidig rummer nogle overraskende vendinger undervejs”

LitteraturNu skriver bl.a:

“Nådesløs vold er tegneseriens raison d’être, og det fungerer flintrende fremragende, især fordi Schmidts tegninger er så overmåde velegnede til at formidle den dystre stemning”

Ekstra Bladet giver STILETTO disse ord med på vejen:

“Det her er ikke bare noir, det er kul-noir. Blændende godt fortalt og med sikre stemningsskabende tegninger: Palle Schmidt har højt internationalt format”

De kvitterer med fem stjerner ud af seks. Jeg siger tak!

Nu håber jeg bare amerikanerne er lige så begejstrede, når jeg i næste uge flyver afsted for at deltage i landets største tegneseriefestival, Comic Con i San Diego.

20130711-222720.jpg

Tags: , , ,