• Skip to main content

Palle Schmidt

Illustrator, author and game designer

  • BOOKS
  • PORTFOLIO
    • Storyboards
    • Satire
    • Lyntegning / Speed drawing
    • Illustration
    • Fusion
    • Concept Art
    • Tegneserier / Comics
  • ABOUT
  • CONTACT
  • TEACHING
  • PRESS
  • NEWSLETTER
  • BLOG
  • Shop

STILETTO – Danish Edition

By Palle Schmidt

STILETTO – Danish Edition
Køb som e-bog her

To strømere, der er babysittere for et vidne, skydes ned på klods hold på det hotel, de opholder sig på. Vidnet er forsvundet, og Alphonse og den erfarne, men noget udbrændte Maynard sættes på sagen. Den uheldige episode hænger sammen med en mistanke om en læk i politiet – som går under navnet ”Stiletto” – og som fodrer den anden side med informationer. Men Alphonse og Maynard har kun 24 timer til at opklare dobbeltmordet, før politiets interne afdeling tager over.

Spændingen er gedigen, tempoet som i en actionfilm og især den tilsyneladende uanselige Maynardfigur tegnet op med raffinement. Tegnestilen er en effektiv blanding af traditionel krimi og rustikt dansk kunsthåndværk. Farvelægningen er hele vejen igennem en besk fornøjelse.

— Kim Skotte, Politiken ????

Det er en fornøjelse at blive overrasket over Palle Schmidts fede plottwists – hver gang man tror at historien har fundet sin rille og bare kører derudaf er der en der bliver dræbt – og både morder og offer er altid nogle andre end dem man forventer. I det hele taget har Stilletto høj international klasse.

— Nummer9 (karakter 4 ud af 5)

Læs resten af anmeldelsen her

Palle Schmidts noir-fortælling i farver er lige så hårdkogt fortalt og lige så kringlet konstrueret, som genren foreskriver, og rummer også den obligatoriske biljagt. Billedsidens mørke og lidt skitseagtige udtryk med mindelser om stilen i nogle af Teddy Kristiansens værker passer perfekt til indholdet.

— Lektørudtalelse, Steffen Kronborg

Læs resten af anmeldelsen her

Den her skal du læse for at få fede illustrationer i øjnene. Palle Schmidt er i topform som tegner i denne krimi, der står i dyb gæld til de bedste amerikanske serier, film og romaner om desillusionerede politifolk, der skal fange en morder i kapløb med tiden – og under dobbeltpres fra en skidesur kone og en usynlig fjende inden for egne rækker.

— Klaus Rothstein, DR Kultur

STILETTO blev nomineret til Ping-prisen for Årets Danske Tegneserie.

Læs interview med Palle Schmidt om bogen på Nummer9


Tagged with: crime noir, graphic novel

Copyright © 2023 · Author Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in