
Fremragende krimi, bør stå i alle samlinger – hvis man ikke har de foregående tre bind i serien, anbefaler jeg, at man anskaffer sig dem.
Lektørudtalelse, Jacob Holm Krogsøe
Den fjerde bog om Hauge er en vaskeægte gangsterkrimi
En lastbil forsvinder syd for grænsen, og hash for millioner er væk. Rockerpræsidenten Kian og den nyligt løsladte krigsminister, der går under navnet Bageren, er sikre på, at de ved, hvem der står bag, men Hauge er ikke så sikker. Som prøvemedlem og præsidentens højre hånd bliver Hauge sat på opgaven at finde gerningsmændene og bringe dem for broderskabets egen interne domstol. Udsat for pres fra klubben og jaget af politiet må Hauge kæmpe med skjulte fjender og sin egen samvittighed.
Forfatter Palle Schmidt har skabt en hårdkogt krimi, der foregår dybt inde i det danske rockermiljø. En gennemresearchet spændingsroman, der sender kærlige tanker til The Godfather og Gomorra. Normalt er detektiven i især danske krimier en fordrukken politimand med rod i familielivet eller en ung kvindelig journalist, der opklarer forbrydelser. I Palle Schmidts bøger er det forbryderen, der er i centrum. Hauge er en sammensat personlighed; på den ene side en kuldslået bølle og samtidig en mand med en stærk retfærdighedssans og skarp intelligens.
EXIT er den fjerde roman om den voldsdømte Hauge. Bøgerne kan læses selvstændigt.
Hvad pressen skrev om De efterladte:
De efterladte er en kompakt lille krimi som har et højt spændingsniveau fra start til slut.
De efterladte er en rå krimi, skrevet om et barskt miljø, med en uortodoks hovedperson. Den kan helt klart anbefales til krimielskere.
Hvad pressen skrev om Ulv blandt ulve:
Schmidt er en fantastisk forfatter, der får brugt sproget mesterligt. Beskrivelserne (især af fængslet og stemningen dér) og opbygningen er fortrinligt, det er et spændende plot i sig selv, og den måde læseren bliver ført gennem historien side for side er fuldendt.
— Bogrummet ⭐⭐⭐⭐⭐
“Jeg var glad for at læse om Hauge i første bind her for ganske kort tid siden, og jeg er ikke blevet mindre begejstret siden da.”
Titlen.dk ⭐⭐⭐⭐
Om forfatteren:
Selvlært illustrator, tegneserieskaber og forfatter, freelance siden 1998. I 2012 gennemført Master Class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole.
Kendt for sine anmelderroste grafiske romaner “Blodets Konkubine” og “STILETTO”, der begge er udkommet i USA, samt “Thomas Alsop”, der blev udnævnt til årets bedste mini-serie 2014 af USA Today. Desuden forfatter til adskillige bøger i krimi- og thriller-genren, børnebøger og graphic novels.
Ud over at skrive og tegne, underviser han i tegneserier på comicsforbeginners.com og laver podcast med forfattersamtaler på plotcast.dk.
Pressefotos i høj opløsning:

