“Diversity of opinion about a work of art shows that the work is new, complex, and vital. When critics disagree the artist is in accord with himself”
–Oscar Wilde
Det er ikke alle der er ovenud begejstrede for min roman Fanden på væggen. Men hvis man skal tro Oscar Wilde, så er det jo en god ting. Jeg tror dog jeg ville være mere “in accord with myself,” hvis alle forstod intentionen med bogen og var ligeså begejstrede som jeg selv. Ikke desto mindre er jeg glad for at så mange – og så hurtigt – har gidet bruge tid på at læse min bog og skrive om den.
Her er et par uddrag af de første anmeldelser:
[quote style=”boxed”]Romanen er velskrevet, specielt dialogerne er dybe og levende. Små korte kapitler sørger for at læseren hele tiden er fanget.[/quote]
Jeg hører selvfølgelig også meget gerne DIN mening om Fanden på væggen. Og skulle du have lyst til at anmelde den på din blog eller andre steder (f.eks på her på Saxo.com), så vil jeg blive meget glad.
Hvis du er hurtig på tasterne, kan du desuden nå at være med i en konkurrence, om at vinde en bog på bloggen Crossing Journeys. Hvis du ser traileren først, er du sikker på at svare rigtigt. Bare et tip 🙂