I dagens Politiken giver Kim Skotte sin anmeldelse af Thomas Alsop bind 1, der samler afsnit 1-4 af 8. Bogen udkom op til Copenhagen Comics der blev afholdt i juni sidste år, så de er ikke superhurtige på aftrækkernen inde på Politiken… men bedre sent end aldrig! Og når man bliver anmeldt sammen med Peter Snejbjerg, skal man bare være glad. Peter har været min mentor siden jeg startede med at lave tegneserier og det gør mig da stolt at dele plads med ham i avisen under overskriften “Danske tegnedrenge på nye eventyr”.
Kim Skotte skriver bl.a i sin anmeldelse:
[quote style=”boxed”]Drama, satire, humor og dunkle anelser er en stor mundfuld at holde flydende på én gang, men Schmidt & Miskiewicz gør det på en måde, så jeg virkelig ser frem til 2. bind.[/quote]
Skotten kvitterer med fire ud af seks hjerter. Det var det samme han gav STILETTO. Næste gang MÅ den da snige sig op på fem, især når man får så megen ros 🙂