Der er godt gang i salget af SOLO og der lader til at være et engageret publikum derude! Det fedeste er næsten, når folk jeg ikke kender anbefaler bogen på sociale medier. Men også mange medier har omtalt bogen.
Journalisten anmeldte SOLO med følgende ord:
[quote style=”boxed”]Din succes som freelancer afhænger af, hvordan du tackler afslag. Det mener den selvlærte illustrator, tegneserietegner og forfatter Palle Schmidt, som har begået en inspirerende og stolthedsskabende overlevelsesguide målrettet kreative freelancere.[/quote]
Mikronet har bl.a følgende at sige:
[quote style=”boxed”]Gode råd til livet som selvstændig freelancer – fra a-å med udgangspunkt i egne, konkrete oplevelser.[/quote]
Jeg blev for nyligt interviewet til podcasten Solopreneurcast om SOLO. Og selvom man skulle tro titlen på bogen er inspireret af programmet, så havde jeg ikke hørt om den podcast før! Ikke desto mindre er det et godt sted at hente inspiration og viden, hvis man er soloselvstændig. Jeg kloger mig bl.a om ting der IKKE giver mening at bruge tid og penge på det første år som selvstændig, herunder SEO:
[quote style=”boxed”]Du er jo det produkt du laver og ikke hvor højt op du kan komme på side 1 af Google[/quote]
Du kan høre hele episode i iTunes eller her: http://podconsult.dk/97-solopreneurcast-ting-du-ikke-skal-bruge-tid-p-som-solopreneur/
Vil du hellere høre på mig live, så skulle du måske tage et smut forbi Perron 28 i Ry torsdag den 12.oktober, hvor jeg kommer og giver en saltvandsindsprøjtning til det lokale iværksættermiljø. Læs mere om arrangementet her.