Min graphic novel STILETTO er blevet nomineret til Danmarks mest prestigefyldte tegneseriepris, Ping-prisen, i kategorien “Bedste danske tegneserie”. Jeg er først rigtig tilfreds når jeg er nomineret til “Bedste danske tegneserie EVER!” Men det her er da en start…
STILETTO er nok det værk jeg selv er mest stolt af, så nomineringen er en lille glad anerkendelse. Hvis du ikke fik læst anmeldelsen på Nummer 9, så læs den her. Og hvis du vil læse et interview med mig om bogen, så klik her.
Du kan se alle de nominerede til Ping-prisen 2014 her.
Selve prisoverrækkelsen finder sted den 6. juni i Vega i København. Biletter til arrangementet kan købes her. De sidste par gange er der blevet udsolgt, så tøv ikke ved tasterne!